smiley-ordning2

 

Slagtermester Allan Sørensen, der til daglig står bag baren i Trend Kro, har på kort tid opnået en stor kundekreds, som enten selv afhenter bestilte varer i krostuen, eller hvor Allan Sørensen bringer kødvarer ud på sine daglige ture i til Løgstør, Farsø og Aars. 

Kunderne er såvel private som erhvervsvirksomheder og skoler med storkøkken. 

Allan Sørensen har mangeårig erfaring fra branchen og gode kontakter hos landmænd i hele regionen, hvorfra han selv udvælger sine dyr til slagtning. Alle dyr slagtes i Farsø Slagtehus, og herfra er der fuld sporbarhed fra det slagtede dyr frem til de færdige oksekødsprodukter, som Allan Sørensen fremstiller i produktionslokalerne i Trend. 

Ud over detailsalget er Allan Sørensen naturligvis eneleve­randør til alle kødretter, som serveres på Trend Kro. Den Bette Slagter fremstiller alle gængse slagtervarer, såvel som grillbakker og særlige opskæringer. Her er et stort udvalg i 100 procent hjemmelavede skinker, rullepølser, leverpostej og andet pålæg. 

Det er hovedsagelig svinekød og oksekød, som efterspørges, men Allan Sørensen har endvidere en fast kundekreds til hestekød. 

På sine vareture medbringer Allan Sørensen i øvrigt dagens varme middag fra Trend Kro - hvor “Den Bette Slagter” har leveret den vigtigste af råvarerne - kød af højeste kvalitet.